Hvordan blev Risale-i Nur samlingen forfattet?
Bediüzzaman Said Nursi begyndte at skrive Risale-i Nur samlingen i 1925 i Barla, Tyrkiet, mens han var i eksil. Samlingen blev fuldført i 1949.
Risale-i Nur blev skrevet under ualmindelige omstændigheder i en tid, hvor Osmannerriget var gået i opløsning, og muslimernes rettigheder blev berøvet; det arabiske alfabet blev afskaffet, og det blev lovpligtigt at recitere bønnekaldet (adhan) på tyrkisk. Islamisk påklædning blev forbudt, og tusindvis af islamiske tænkere og lærde blev henrettet, mens flere hundrede moskéer blev enten nedrevet eller brugt til ikke-religiøse formål.
Under disse forhold skrev Bediüzzaman Risale-i Nur på bjergene i eksil eller skjult i fængsler. Han måtte stå model til ualmindelig hård tortur, fængsling og undertrykkelse. Endvidere blev han forgiftet op til 21 gange i sit liv.
På trods af eksilet havde Bediüzzaman mange følgere og elever, der hjalp ham i skjul ved at kopiere og sprede skrifterne fra Risale-i Nur. Uden adgang til en bogtrykker blev skrifterne håndskrevet og blev spredt ud til landsbyer, byer og senere over hele Tyrkiet. I 1946 skaffede Risale-i Nur-studerende endelig en bogtrykker, og antallet af håndskrevne eksemplarer nåede op på omkring 600.000. Disse tal vidner om, hvor omfattende Risale-i Nur-bevægelsen spredte sig i Tyrkiet trods de mange restriktioner.
Efter 1950 steg antallet af Risale-i Nur-studerende betydeligt, særligt blandt de unge og dem, der havde gennemført republikken sekulære uddannelsessystem. Samtidig voksede antallet af studerende uden for landets grænser.
I dag er Risale-i Nur samlingen oversat til 41 sprog og læses af millioner af mennesker.