Hvem var Bediüzzaman Said Nursi?

Udgivet af admin

Bediüzzaman Said Nursi (1878-1960) var en sunni-muslimsk lærd, teolog og forfatter af Risale-i Nur-samlingen. Han skrev ikke blot som en traditionel forfatter, men med målet om at bevidstgøre menneskeheden om troens sandheder.

Han fik sin grundlæggende uddannelse fra tidens mest kendte lærde. Hans ekstraordinære intelligens og store evne til at lære i en ung alder gjorde ham hurtigt populær blandt både undervisere og befolkningen i det østlige Tyrkiet. Bediüzzaman var særligt kendt for at have memoriseret omkring 90 bøger, herunder både moderne og islamiske videnskaber. Han beskæftigede sig også med filosofi og naturvidenskaber. Bediüzzaman delte filosofi op i to kategorier: 1) positiv filosofi og 2) negativ filosofi. I Risale-i Nur-samlingen kritiserer han den negative filosofi, som han mente var uforenelig med Koranen, da den fremmede naturalisme og ateisme. Den positive filosofi derimod, betragtede han som forenelig med Koranen, da den bidrog til samfundets udvikling, god moral, kunst og visdom.

Begyndelsen på Risale-i Nur samlingen

I 1925 blev Bediüzzaman sendt i eksil til Barla, et fjernt og øde sted i Anatolien omgivet af bjerge. Målet var at isolere ham fra mennesker, der kunne arbejde med hans idéer. I Barla skrev han tre fjerdedele af Risale-i Nur-samlingen.

Gennem Risale-i Nur opnåede muslimer bevidsthed, håb, lettelse og frigørelse fra den fortvivlende situation efter Osmannerrigets fald. Den amerikanske forfatter Maryam Jameelah skrev: “Det er ingen overdrivelse at understrege, at hvad end der er tilbage af islam i Tyrkiet, skyldes Bediüzzaman Said Nursis intensive kamp.”

Bediüzzaman i retten

Bediüzzaman Said Nursi levede i eksil i forskellige perioder af sit liv og blev sendt til steder som Bitlis, Isparta, Barla, Kastamonu, Denizli og Afyon. Samlet set tilbragte han 25 år i eksil med afbrydelser. Trods eksilet fortsatte han med at skrive og undervise i islam, hvilket førte til flere retssager mod ham.

Bediüzzaman blev arresteret sammen med 126 af sine elever i Eskisehir. De blev fængslet i 11 måneder og udsat for tortur, før de kom for en dommer. Året efter blev de løsladt, men Bediüzzaman blev igen sendt i eksil, denne gang til Kastamonu, hvor han tilbragte syv år under konstant overvågning.

I 1943 blev han og hans elever igen arresteret og stillet for retten i Denizli. Under umenneskelige forhold skrev han nye værker, selv på tændstikæsker og papirposer. Hans undervisning omdannede selv de mest håbløse kriminelle, som samfundet havde opgivet. Hans undervisninger blev så succesfulde, at de største kriminelle begyndte at udvise barmhjertighed selv for små insekter. Bediüzzaman kaldte derfor fængselslivet “Medrese-i Yusufiye” – en reference til profeten Josef (fred være med ham), som tilbragte flere år i en fangekælder, før han blev sultan for Egypten.

Retssagen i Denizli endte med frikendelse, men Bediüzzaman blev igen sendt i eksil til Emirdag, hvor han fortsatte sin tjeneste under vanskelige forhold.

Som 75-årig i en isolationscelle

Bediüzzaman og hans elever blev denne gang sendt til retten i byen Afyon. Her tilbragte de 22 måneder. Dog var grusomhederne, som de blev udsat for i dette fængsel, meget voldsommere og overgik al tidligere tortur. Bediüzzaman var på dette tidspunkt 75 år gammel og led af flere sygdomme. Trods sin tilstand blev han alligevel sat i en isolationscelle med knuste ruder, hvor han tilbragte to kolde vintre; hvor det sneede og regnede ind i hans isolationscelle. Det var ikke muligt at sove om natten, da dette ville medføre, at man døde af frost. Den 75-årige Bediüzzaman måtte derfor sommetider hoppe på stedet, på det våde og frosne betongulv, for ikke at fryse ihjel om natten.

Under disse forhold gav Bediüzzaman hverken afkald på sin tjeneste eller faste under Ramadanen. Han blev forgiftet for 21. gang i sit liv, endda med et frosset iftar-måltid. På trods af alle disse grusomheder understregede Bediüzzaman i sin forsvarstale i Afyon-retten, at han ville tilgive enhver, der blot kunne redde sin tro gennem Risale-i Nur samlingen.

Langt om længe ophævede Højesteretten dommen for Bediüzzaman og hans elever. Endelig, i 1956, fastslog retten, at de personer, som havde tilbragt næsten to år i fængsel under umenneskelige forhold, nu var kendt uskyldige.

Et ærefuldt liv

Efter næsten hundrede års liv tilbragt i konstant tjeneste for menneskeheden, døde Bediüzzaman Said Nursi den 23. marts 1960 med sin ære i behold. Han efterlod Risale-i Nur-samlingen, som stadig er med til at belyse opfattelsen af islams sandhed, forståelse og metodik. Han efterlod et handlemønster præget af tålmodighed, kærlighed og sammenhold, der vil gå i arv fra generation til generation frem til tidernes slutning.