Han efterlod Risale-i Nur-samlingen, som stadig er med til at belyse opfattelsen af islams sandhed, forståelse og metodik. Han efterlod et handlemønster præget af tålmodighed, kærlighed og sammenhold, der vil gå i arv fra generation til generation frem til tidernes slutning.
Bediüzzaman skrev indholdet i Risale-i Nur på bjergene i eksil eller skjult i fængsler. Han måtte stå model til ualmindelig hård tortur, fængsling og undertrykkelse. Endvidere blev han forgiftet op til 21 gange i sit liv.
Værkets primære formål er at bevise islams fundament, det vil sige troen. Dette formår værket at gøre gennem rationelle beviser, videnskabelige opdagelser og filosofiske rejser.